EDC anbefaler konkurrenter

BOLIGMARKEDET

Det er en god idé at sondere markedet, inden man skal sælge sin bolig. Ikke en særlig kontroversiel anbefaling - med mindre det kommer fra en ejendomsmægler.

Men den er god nok. EDC opfordrer nu kommende boligsælgere til at invitere flere mæglere ud for at vurdere boligen. Med "Mæglertjek" stiller EDC et nyt redskab gratis til rådighed for sine kunder, der skal styrke kundernes kritiske sans, når de præsenteres for de forskellige mægleres tilbud.

"Vi oplever stadig boligsælgere, der alene støtter sig til bankens anbefaling af en mægler uden at være opmærksom på, at den pågældende mægler er ejet af samme bank. Vi synes, at kunderne selv skal vælge den bedste mægler, og det kan dette nye værktøj hjælpe dem med," siger statsautoriseret ejendomsmægler, valuar Maria Jensen fra EDC Arne Madsen i Værløse og Farum.

Ikke nervøse

At EDC direkte opfordrer kunderne til at gå til konkurrenten, ser EDC selv som en styrke.

"EDC tør stille op til enhver sammenligning. Vi har eksisteret i 36 år og er markedsledere i branchen. Derfor er vi ikke nervøse for at blive målt og vejet af kunderne. Det egentlige sigte med "Mæglertjek" er at lade kunderne drage konklusionen selv," siger Maria Jensen.

Man er velkommen til at kigge forbi de lokale filialer og høre mere. Ellers kan materialet også findes på EDCs hjemmeside, www.edc.dk.

"Det er vist ikke set før - heller ikke i ejendomsmæglerbranchen - at man ligefrem hjælper kunderne til at forholde sig kritisk overfor ens eget brand og produkt, siger Maria Jensen. - Men vi er ambitiøse i EDC - og arbejder konstant på at skabe endnu bedre resultater. Det her er jo også et værktøj vi kan bruge indadrettet, hvis det skulle vise sig at vi i enkelte områder ikke kan stå distancen til vores konkurrenter, siger Maria Jensen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...