HJÆLP
Søndag den 18. maj går indsamlere fra Mellemfolkeligt Samvirke rundt i Farum Midtpunkt. Indsamlingen skal gå til det kommende arbejde i Kenya med at skabe fred og forsoning.
Kenya har været ustabilt siden det seneste valg i landet tilbage i december 2007.
"Vi har brug for flere indsamlere for at nå vores mål her i Farum. På tre timer får en indsamler typisk 1000 kroner i indsamlingsbøssen. For de penge kommer Mellemfolkeligt Samvirke ufatteligt langt i et land som Kenya. Så gør en forskel - meld dig til vores fredsbevarende styrke," siger indsamlingsleder i Farum, Berit Asmussen.