Gymnastikopvisningen i Humlebæk var en publikumsmæssig rekord, idet der slap 472 igennem kassen, og dertil skal lægges alle dem, der ikke betaler, del vil sige børn under 10 år og alle dem opviser. Alt i alt har der nok været 700 mennesker samlet i Langebjerghallen den dag.Humlebæk Gymnastikforening har en meget fremtrædende position hos DGI Nordsjælland og forholdsvis mange af foreningen dygtige gymnaster deltager på disse elitehold. Faktisk består holdene næsten af 50 procent af Humlebæk Gymnaster.Humlebæk Gymnastikforening er i stærk fremgang, hvilket er lidt af en bedrift i disse tider, med faldende tilslutning til mange andre idrætsaktiviteter. Foreningen har opnået denne bemærkelsesværdige position i Nordsjælland, ved til stadighed at motivere de unge spirende gymnaster ved at tilbyde dem lønnet job som hjælpetræner og flittigt at finansiere enhver lovende gymnast, der gerne vil på trænerkursus for at udvikle sig.Denne vedholdende support af fødekæden giver nu foreningen bonus, og en ny generation af top motiverede unge har nu deres egne hold, og bringer således stafetten og gymnastikkens glød videre til de små. Opvisningen viste til fulde, at begejstringen og engagementet trives i udstrakt grad i den lille lokalforening med den store indflydelse.