Sløv start på ny messe

MESSE Farum Arena var i weekenden rammen om Bolig- og Fritidsmessen. En messe med stande for alt fra udestuer til tv-skærme, fra tagrensning til specialøl, og fra sengemiljøer til til gulvslibning, som Dan-Messerne har store erfaringer med fra andre steder. I Rødovre-Hallen, Valby-Hallen og Ballerup Super Arena er man vant til at danne rammen, men det var første gang den var henlagt til Farum. Ambitionerne var store, fremgik det af den messe-avis som arrangørerne i samarbejde med udstillerne havde fået. Her blev der talt om forventninger på "op mod 10.000 gæster". Men da avisens udsendte kiggede ind på andendagen søndag eftermiddag, så der ud til at være langt til det mål. Meldingen fra flere stande var da også, at det havde været en ualmindelig sløv start lørdag, men at det trods alt så lidt bedre ud søndag. I Dan-Messernes egen stand erkendte messe-arrangør Hans-Henrik Jacobsen, at resultatet ikke var godt nok: "Der kom vel en 1200-1300 lørdag, og det var ikke det vi havde regnet med. Af en eller anden årsag er der ikke kommet så mange som forventet. Måske er Farum-borgerne ikke så meget messe-gængere, men det vil nu undre mig, med det område der er her, med mange huse". Hans-Henrik Jacobsen mener, at almindelige begynder-vanskeligheder også kan spille ind: "Det er altid svært at starte et nyt sted. I Rødovre og Ishøj ved folk jo, at vi kommer, så måske skal det bare have sin tid. Nu vil vi opsummere efter messen og først herefter tage stilling til, om vi vil prøve i Farum igen næste år eller ej." due

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...