"De angreb mig"

KNIVDRAB

Den 46-årige mand, der lørdag formiddag stak sin svigerfar og eks-kone ihjel i Hørsholm Isenkram, blev søndag varetægtsfængslet i knap fire uger til 17. april.Han nægter sig skyldig i sigtelsen for manddrab, men erkender at have stukket dem hver tre-fire gange og med egne ord "uden følelse" med en kniv, som han greb ud efter i forretningen.Men at det voldsomme dobbeltdrab var udslag af selvforsvar, vandt altså ikke gehør hos dommeren. Svigerfar og eks-kone stukket mindst otte gange hver

Ifølge anklagemyndighedens fremlæggelse af den retsmedicinske rapport blev svigerfaren og ekskonen stukket mindst otte gange hver i ben, skuldre, bryst og ansigt. Begge ofre havde adskillige afværge-snitsår på arme og hænder."De angreb mig", forklarede han under grundlovsforhøret i retten i Helsingør, hvor han roligt og uden at udtrykke anger fortalte om lørdagens dramatiske hændelser.Han forklarede, at han roligt og høfligt havde henvendt sig til sin eks-kone for at tale med hende om deres børn. "Loven giver dig ikke lov til at se dine børn", havde eks-konen ifølge den sigtede sagt til ham. Svigerfaren til angreb med en "skarp genstand"

Han forklarede endvidere, at også svigerfaren havde overfaldet ham verbalt og truet med at sætte sine børn til at dræbe ham. Da svigermoren rakte en "skarp genstand" til svigerfaren, der gik til angeb på den 46-årige, eskalerede situationen, lød den 46-åriges forklaring i retten.Han var iført blå fængselsbukser og havde en bandage om venstre hånd. Ifølge mandens forklaringen stammede såret på hånden ikke fra de knivstik, han selv havde påført sine ofre, men fra den "skarpe genstand", som svigerfaren ifølge den 46-årige havde angrebet ham med, da tumulten begyndte.Den 46-årige forklarede, at han stak svigerfaren, til denne faldt omkuld. Han afviste at have stukket svigerfaren, mens denne lå ned. "Hun har været karate-instruktør"

Dernæst så han sin eks-kone komme farende mod ham med hævede arme. "Hun har været karate-instruktur", forklarede han for at begrunde sin reaktion.I retten forklarede han, at han havde stukket hende én gang i benet, så hun faldt. Han væltede også og landede oven på hende, hvorefter han stak hende yderligere to-tre gange, forklarede han.Den 46-årige accepterede varetægtsfængslingen og protesterede heller ikke imod at skulle mentalundersøges.Han talte ikke dansk og afgav forklaring via en tolk. Han kom til Danmark fra Irak for 15 år siden og er tidligere straffet i Danmark for vold. Han er fortsat irakisk statsborger. Den 46-årige: Sammenstødet var ikke planlagt

Han afviste, at han havde fulgt efter sin eks-kone forud for opgøret i isenkram-forretningen.Han forklarede, at han havde taget bussen fra sin bopæl i Nivå til Hørsholm for at tage til Hørsholm Isenkram, hvor han ville udnytte et tilbud på en negleklipper.Da bussen standsede i Kokkedal, så han, at hans eks-kone steg på. "Jeg vidste ikke, at hun boede i Kokkedal", sagde han i retten. Da hun steg af i Hørsholm, ventede han selv med at stige af til et stoppested længere fremme, der lå tættere på isenkræmmeren.Han vidste ikke, at han kort tid efter ville støde på sin svigerfamilie i forretningen, sagde han i retten. "Jeg elsker min kone over alt på jorden"

Paret var blevet separeret i januar, hvor eks-konen også havde fået tilkendt forældremyndigheden over parrets børn, hvoraf de to mindste var øjenvidner til drabene på deres mor og morfar."Jeg elsker min kone over alt på jorden og accepterer ikke, at der siges det mindste ondt om hende", sagde han pludseligt og uprovokeret under grundlovsforhøret.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...