Politiet leder efter hvid varevogn

Roskilde: En hvid varevogn tiltrækker sig særlig opmærksomhed hos politiet i øjeblikket.

Den er af flere vidner blevet set omkring fire steder, som har været udsat for indbrud onsdag og torsdag. I løbet af onsdag var der indbrud i to private boliger på Elisevej i Dåstrup.

Her forklarede et vidne til politiet, at en hvid kassevogn havde opholdt sig i området på samme tid, som indbruddene var blevet begået. Vidnet fortalte også, at der på siden af vognen stod FRUGT.

Ved to indbrud på Ringøvej i Veddelev og Kong Valdemars Vej i Roskilde torsdag så to vidner uafhængige af hinanden også en hvid varebil i nærheden, og politiet håber meget på at finde frem til bilen.

Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra folk, der kender til eller har set den hvide varevogn. Politiet kan træffes på telefonnummer 114.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...