Nanna Lüders var pigen fra Københavns Nordhavnskvarter, som i firserne strøg til tops på den danske pop-himmel. Med sangen Buster solgte hun over 200.000 plader, og singlen Afrika indbragte hende en Grammy. I dag er der føjet rynker til ansigtet på prinsessen, der aldrig foldede sig ud som dronning, Vi møder Nanna på cafeen Beli"s bar midt på Frederiksberg Rådhusplads, hvor et kæmpe oplyst juletræ i disse dage er med til at skabe julestemning på pladsen. Indefor i cafeen står den da også på varm gløgg. Dog ikke for Nannas vedkommende. Hun har kort forinden forladt tandlægestolen, så noget varmt vil ifølge hende selv kun gøre ondt værre. For hendes vedkommende bliver det i stedet til et køligt glas hvidvin "Jeg kommer her ofte, det er et godt sted", siger Nanna. Der hviler en kosmopolitisk stemning over cafeen, hvor japanere og andre udenlandske juleturister taget plads ved bordene. Her kan Nanna angiveligt sidde i fred. For selvom det efterhånden er mange år siden, at hun var på sit kommercielle højdepunkt af karrieren, og at der i en årrække var meget stille omkring hende, så rører Nanna stadig på sig. Til februar udkommer hendes første CD i fem år. "Pladen hedder: Ingen filialer, på grund af en kærlighedssang som handler om mig selv. Der er ikke nogen filialer, men kun en mig". Nanna tager en tår af hvidvinen, hun kigger ud af vinduet mens hun taler. Under interviewet veksler hun mellem eftertænksomhed og tale. Indimellem leder hun efter ordene, hun vil gerne formulere sig præcist. Ingen tvivl om, at hun har noget på hjertet. "Jeg tror, at hvis jeg ikke var blevet musiker, så var jeg nok gået ind i politik eller også ville jeg have haft med sprog at gøre. Ikke fordi jeg altid selv er lige pæn og korrekt. Jeg er vokset op i et intellektuelt hjem ikke at forveksle med et akademikerhjem. Min far var trykker på Politikken igennem 30 år. Han var folkets mand og følte, at det var fedt, hvis hans nabo havde det godt. Så bandede han som Kaptajn Haddock. Det gør jeg også. Hos mig må man godt rode og bande, nogle gange er det åbenbart meget slemt, fordi min datter så siger til mig, at jeg ikke må bande så meget", Nanna griner.
Det er en afslappet Nanna som Lokalavisen har sat stævne forud for hendes optræden på Torvet i Frederikssund på søndag. Nanna har fundet sig selv. Efter nogle turbulente år, hvor hun i kølvandet på den store succes i firserne oplevede en nedtur af dimensioner, og hvor en personlig krise blandt andet indbefattede 12-års sceneskræk, udstråler hun i dag en styrke og ser umiddelbart ud til at hvile i sig selv. Hendes star-quality er tilmed stadig intakt, og som hun sidder der, smuk som hun er med det rødlige udslåede hår, de høje kindben og store markerede øjne, ligner hun ikke en 46-årig kvinde, som angiveligt ikke altid har været lige god ved sig selv. "For nogle år tilbage var jeg virkelig færdig med branchen. Jeg havde ikke fundet mit eget ståsted, det har jeg nu. I dag har jeg en masse mennesker omkring mig, som jeg har noget til fælles med. Det værste jeg ved, er overfladiskhed, hvilket der findes en hel del af i denne branche. Men jeg har lært at sige fra overfor nogle karrieremuligheder, som indbefatter, at jeg skal være i et miljø, som jeg ikke ville magte. "Jeg kan stadig godt være sart og have en form for fragilitet på visse områder. For eksempel hader jeg stadig anmeldelserne, selvom man ellers skulle tro, at jeg havde en vis rutine i det. Så hvis man vil ramme mig som anmelder, så skal man gøre det med sangteksterne. Med den nye plade havde jeg det sådan, at nu ville jeg være forberedt til tænderne. Derfor besluttede jeg mig for at lave min egen anmeldelse og skrive det værste lort", Nanna griner inden hun fortsætter: "Det var en udfordring jeg gav mig selv for at tage brodden af det. Jeg tror, at det jeg altid vil få tæv for er, at jeg har en pænhed som gør, at hvis jeg selv skal sige det, så er mine sange desideret ufarlige, når de er værst".
Nanna har hele vejen igennem forsøgt, at lave sange, som reflekterede den person, hun er. Ifølge hende selv, er det lykkedes delvist. "Jeg er jo i virkeligheden en meget sammensat person. Jeg er stærkt politisk engageret, men samtidig vil jeg gerne udforske musikken fremfor at falde ned i en konvention, men som den pop-papegøje, jeg engang er, så bliver det aldrig helt så larmende og højt og heftigt, på grund af min sødme som hele tiden vinder. Som en mand engang sagde til mig, så er min personlige udfordring ikke at kvidre", siger Nanna og smiler stort. På trods af sødmen er Nannas kommende CD mere bramfri end tidligere. Den er et miks af hendes mange sider og indeholder også et par rødglødende protestsange. "I dag kan man som musiker tillade sig mere takket være Natasja (rapperen, der døde i sommeren 2007 på reggaeøen Jamaica red.). Jeg forbander den dag, hun forsvandt fra vores klode. Jeg tager hendes efterladte arv dybt alvorligt og føler en forpligtigelse efter hendes død, og det er lykkedes lidt på denne plade".
Musikken har i følge Nanna altid været en dejlig leg, men i forhold til tidligere skriver hun nu primært for sig selv. Hendes krise hvor hun fik sceneskræk og blev træt af det hele, bevirkede, at hun i dag ikke tager noget for givet. "Nu påskønner jeg livet og tror der er noget mere derude. Som barn syntes jeg, at det med Gud og Jesus var top-grineren. Nu tror jeg på, at vi har fat i halen på et eller andet, uden at jeg ved nærmere, hvad det er. Men jeg tror på livet efter døden. Jeg har set både døden og livet. Jeg så da sjælen forlod min far, og jeg så, da min datter kom til verden. Med alderen finder man ud af, at man ikke er udødelig. Jeg synes da ikke, at det er fedt at blive ældre. Alderen skræmmer mig, men jeg gør, hvad jeg kan for at holde kroppen ved lige. Derfor sidder jeg i en romaskine, når jeg kan komme til det. Ikke fordi man kan se det på mine arme." Nanna holder den højre arm ud fra kroppen, og viser hvor tynd den stadig er. Hun griner. "Jeg har lige siddet i et studie i to måneder, hvor der ikke har været tid til så meget andet. Så kan man altså godt mærke, at man er blevet ældre, og at kadaveret rasler om morgenen, når man stiger ud af sengen", siger Nanna som dog trøster sig med, at der trods alt stadig bliver piftet når hun indtager scenerne. Som sidste sommer, hvor hun turnerede rundt i landet sammen med Johnny Madsen og band. "Vi havde 26 jobs, og som kvinde i denne branche er det priviligeret at komme ind efter en times mandehørm, for så behøver man ikke engang at synge. Bare jeg står i en lårkort sag, så klapper publikum jo", siger Nanna som med hendes egne ord elsker at gæsteoptræde. Til sommer bliver det til flere gæsteoptræden;er denne gang med 80"bandet Rocazino, som skal på turne" Når Nanna optræder, er sangen Buster obligatorisk, og det er uanset, om det drejer sig om den mest intellektuelle forfatter-cafe eller en tøjbutik i Valby. "Sangen Buster har betydet ALT for mig. Den har været en døråbner mange steder. Som ung havde jeg en ambition om at være folkelig. Min musik skulle være til at forstå. Det gælder stadig, selvom der nu også er andre hensyn og ting som spiller ind". Nanna optræder på Torvet i Frederikssund på søndag kl. 12.30.