Derfor hedder det Waves

Greve: Rigtig mange borgere i Greve og omegn har undret sig over, hvorfor Hundige StorCenter efter en omfattende ombygning fik det nye navn Waves.

Derfor vil Jens Meldgaard Ryhl, der er direktør for Waves, gerne forklare baggrunden for navneskiftet.

- Faktuelt blev Hundige StorCenter minimeret til 55 butikker under byggeriet og tilført 80 nye butikker med udvidelsen. Det er så voldsom en ændring af det bestående center, at vi har valgt at benytte muligheden til at signalere en helt ny fremtid og et helt nyt center - med et helt nyt indhold og en helt ny oplevelse, siger han.

Men hvorfor skulle det nye navn så være engelsk, har undret sig over.

- Ja, det var heller ikke noget "must", men alle, der har været med i processen, syntes, at navnet på en god måde udtrykte den kystnærhed, vi gerne ville bringe med fra det gamle til det nye, siger direktøren.

- Waves vil vores kunder møde liv, puls og bevægelse. I den forbindelse er associationerne til modebølger også klar. Det er helt naturligt i Waves, at man møder de nyeste bølger og trends. Og så er navnet Waves jo også en påmindelse om, at vi selv skal være i bevægelse og hele tiden bringe nye attraktive oplevelser, idéer og servicekoncepter i spil, som kan udvide og udvikle shoppingoplevelsen for vores kunder, siger direktøren og håber, at kunderne med den forklaring har fået en bedre forståelse for storcentrets nye navn.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...