Rørvig-færge på sparetogt

Finanskrisen og et dalende passagertal får Hundested-Rørvig Overfarten til at overveje af aflyse færgens tidlige overfart klokken 5.55. En lokal forretningsdrivende bakker op om forslaget.

Finanskrisen og et dalende passagertal får Hundested-Rørvig Overfarten til at overveje af aflyse færgens tidlige overfart klokken 5.55. En lokal forretningsdrivende bakker op om forslaget.

Morgenpendlere på Hundested-Rørvig Overfarten kan snart blive nødt til at kigge sig om efter alternative transportmuligheder.

Færgeoverfarten har nemlig oplevet et betydeligt fald i antallet af rejsende, og det får nu selskabet til at overveje at nedlægge overfartens tidlige afgang klokken 5.55. Det fortæller overfartens direktør, Bo Andersen, til netavisen sn.dk.

Ifølge ham er den finansielle krise skyld i overfartens problemer. Det er nemlig specielt håndværkere og forretningsfolk, der bliver væk fra færgens dæk. Nedgangen har været særdeles tydelig i efteråret, hvor antallet af passagerer faldt med mellem 25 og 30 procent.

Hellere færre afgange end lukning

Hos de lokale borgere i Rørvig kommer nyheden om en eventuel nedlæggelse af en afgang, ikke som en overraskelse. Einar Olsen, der er ejer af Rørvig VVS, fortæller, at man i byen har bemærket, at der blevet bedre plads på færgens dæk.

- Finanskrisen og det stoppede byggeri har gjort, at der ikke er lige så mange håndværkere, der bruger færgen, som tidligere. Det har vi godt kunne mærke. Derfor synes jeg, det er fornuftigt, at de overvejer at droppe en afgang. Jeg ser hellere færre afgange, end at overfarten får dårlig økonomi og må lukke helt. For vi elsker vores færge og vil gøre alt for den, siger Einar Olsen.

Overfarten indførte den tidlige overgang for et par år siden, og til at starte med kunne den næsten tjene sig selv hjem, skriver sn.dk.

cq nordvest.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...