I disse uger tager Hørsholm Kommune fat på at vaccinere de faggrupper, som Sundhedsstyrelsen har besluttet skal tilbydes vaccine mod influenza H1N1, også kendt som svineinfluenza.
I første runde får brandfolk, hjemmesygeplejersker og plejehjemsansatte tilbud om at få det lille stik. H1N1-vaccinationen finder sted i de nærmeste par uger.
I anden runde får medarbejdere i blandt andet hjemmeplejen, sundhedsplejersker og terapeuter tilbud om at blive vaccineret.
Det vil ske lige før jul eller lige efter jul, afhængig af hvornår Hørsholm Kommune kan få vaccinen fra Statens Serum Institut.
Faggrupperne er blevet delt op og prioriteret af Sundhedsstyrelsen, da H1N1-vaccinen kommer til landet ad to omgange.
Alle medarbejdere i Hørsholm Kommune, uanset faggruppe, blevet tilbudt den almene influenzavaccine gratis.