Venstre i Hørsholm bliver i de næste uger meget synlige i det lokale gadebillede, når alle partiets 14 opstillede kandidater rykker ud for at møde vælgerne på gaden.
"For os er det vigtig at komme i direkte dialog med borgere i Hørsholm. Vi ønsker naturligvis, som de øvrige partier, at sætte fokus på vores politiske budskaber, men også tydeliggøre at Hørsholm trænger til et nyt politisk lederskab," siger Jakob Vallentin, formand for Venstres valgkampagneudvalg.
Frem til valget vil Venstre-kandidaterne være at finde på udvalgte steder i byen, og det er Venstres klare ønske og mål at møde alle borgere i Hørsholm.
"Alle vores 14 kandidater står også på spring, hvis der sidder borgere, foreninger eller virksomheder i Hørsholm, som ønsker at møde Venstre eller blot få et svar på et politisk spørgsmål. Tag kontakt til os," lyder opfordringen fra valgkampagneformanden.
Fredag den 6. november er de både på Rungsted Bytorv, Apotekertorvet og Kongevejscentret kl. 14-19.
Lørdag den 7. november gælder det Rungsted Bytorv og KongevejCentret kl. 10-16, samt Apotekertorvet kl. 10-12.
Søndag den 8. november vil de står klar ved byens bagere fra kl. 7-10.
I den sidste uge op til valget koncentrerer kandidaterne sig om Rungsted Station og Kokkedal station i morgentimerne - samt de de to planlagte politiske torvedage den 13. og 14. november kl. 9-20 i bymidten.