Flere brevstemmer end sidst

2.428 borgere i Gentofte har valgt at brevstemme til dette kommunalvalg, og det er 350 flere end ved sidste valg i 2005.

Det skulle man måske umiddelbart tage som et tegn på en større valgdeltagelse end sidst, men det er der desværre intet, der tyder på. Kl. 15 på valgdagen ligger stemmeprocenten nemlig seks procent efter resultatet i 2005.

"Måske har frygten for influenzaepidemien gjort, at flere har stemt på forhånd. Det er den eneste forklaring, jeg lige kan komme på", siger valgkoordinator Lars Nibelius.

Man kan brevstemme i op til tre måneder før et valg, men de fleste stemmer inden for de seneste tre uger, når kandidatlisterne er tilgængelige.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...