1.596 fattige borgere i Vordingborg

Vordingborg: Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der i den nye Vordingborg Kommune er 1.596 af kommunens 46.551 indbyggere, der er fattige. Til sammenligning er der i Køge Kommune, hvor der bor 56.848 mennesker, 1.209 borgere, der falder inden for fattigdomsrammen. En ramme, der hedder, at man betegnes som fattig, hvis indkomsten er mindre end halvdelen af medianindkomsten.

Ifølge Klaus Farnov, der er konsulent for Landsorganisationen (LO) på Sydsjælland, var det en enorm overraskelse, negativ vel at mærke, at så mange vordingborgensere er placeret under fattigdomsgrænsen.

- Selv, hvis der kun havde været 1.400 fattige, var det kommet bag på mig. Jeg synes det er meget, siger Klaus Farnov.

Flere end Guldborgsund

En af Vordingborgs sammenligningskommuner er Guldborgsund Kommune på Falster. Ser man på det procentuelt, så har Vordingborg flere fattige end denne. Og det er yderst alarmerende for Klaus Farnov og LO.

- Netop Guldborgsund er en af de kommuner, Vordingborg altid har sammenlignet sig med, fordi den ligger tæt på og man har altid sagt, at de var fattigere end Vordingborg, forklarer konsulenten.

Også Næstved har markant færre fattigere borgere i den 80.954 personer store kommune. Faktisk er der cirka lige så mange som i Guldborgsund. Nemlig omkring 2.200. Hvilket betyder, at Vordingborg også overhaler Næstved - procentmæssigt i hvert fald.

Læs mere i Sjællandske torsdag eller i vores E-avis.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...