Partierne venlige mod erhvervslivet

Greve: Samtlige partier til aftenens politiske debatmøde, som Greve Erhverv havde inviteret til, var velopdragne og talte pænt om aftenens vært.

Der var bred enighed om, at det lokale erhvervsliv var en forudsætning for en driftig og aktiv kommune samt at serviceniveauet skulle bibeholdes og gerne udvikles, således at endnu flere virksomheder og dermed arbejdspladser og tilflyttere kunne blive tiltrukket af Greve kommune.

SF's nye spidskandidat i Greve Kommune, Hans Kristiansen, lagde sig voldsomt i selen for at aflive myten om, at SF er et erhvervsfjendtligt parti. Til gengæld forlangte han også noget tilbage.

- Erhvervslivet skal tilbyde praktikpladser til skoleeleverne, der skal stilles lærepladser til rådighed, og erhvervslivet skal være parat til at etablere såvel seniorløsninger som skånejob, påpegede han.

En af tilhørerne, Gerda Thomassen, mente, at kommunen fik masser af dårlig omtale i medierne. Det seneste var de høje priser på mad til de ældre.

- Vi kan ikke både være landet fjerde billigste skattekommune, og så holde den slags priser nede. Folk må betale den pris, det koster, sagde Hans Barlach.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...