Dit og mit Albertslund

For mig er Albertslund ikke en by som alle andre. Det skal ikke bare være en forstad, hvor man tilfældigvis bor. Nej det skal være en by, hvor man kan være aktiv og udfolde sig - en by med mange muligheder for et godt liv.

Albertslund skal være en by med fokus på børn, sundhed, miljø og fritid.

Derfor bygger vi nye daginstitutioner med bedre muligheder for leg og læring - og mere lys og luft. Skolerne skal ombygges og fornys. Undervisningen skal være i top. Der skal være bedre IT.

Vi har sat gang i sundhedsområdet. Det skal fremover have endnu mere fokus. Der er desværre alt for mange, der har et dårligt liv pga. sygdomme, der kan forebygges.

Vi skal tage hånd om den stigende gruppe af ældre med behov for pleje, og bygge flere plejeboliger. Vi skal arbejde hårdt for at få flere ud på arbejdsmarkedet.

Byens udseende og tilstand vil fortsat kræve en betydelig indsats. Bygninger, veje og stier, parker og idrætsanlæg skal vedligeholdes, graffiti og affald skal fjernes, og stier og veje skal være trygge at færdes på. Vi skal investere i nye idrætsanlæg.

Vi skal fortsætte den aktive miljøindsats til gavn for borgerne - og bidrage til løsninger, der rækker langt ud over kommunegrænsen.

Albertslund skal være en by, vi med rette kan være stolte over. En by med gode muligheder for udfoldelse og et rigt liv. En by, hvor børnene vokser op og udvikles i gode og trygge rammer. En by, der tager sig godt af de borgere, der har brug for hjælp. En by, der lever med sin mangfoldighed.

Alt kan ikke nås på én gang. Økonomien sætter sine begrænsninger. Men det må ikke få os til at glemme ambitionerne om Albertslund som en ganske særlig by.

Venlig hilsen

Flemming Jørgensen

Socialdemokraterne

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...