Dan Bisp sidder godt i sin bløde campingstol oppe på bageste terrasse og kikker ned over de mange tilskuere foran ham og venter spændt på dagens oplevelse på den 300 kvm. store scene, der ligger omtrent syv meter længere nede:
- Juli-solen glimter i søen, der ligger et stykke fra scenekanten. Jeg glæder sig over, at grusgravningen på den anden side af søen er stoppet,og nu vil jeg nyde dagens forestilling.
- Samtidig kan jeg nyde udsigten mod Bjergsted Bakker tre kilometer i det fjerne, og fra scenen kan jeg høre en fantastisk lyd, mens jeg og de andre tilskuere måske nyder en øl eller en kop eftermiddagskaffe og lytter til god musik.
Fremtid og nutid for amfiteatret
- Når det bliver aften, kan jeg nyde, at månen står op over Bjergsted Bakker og lyser ind over amfiscenens tilskuerpladser samtidig med, at et lysshow fejer hen over sø-området.
Sådan giver Dan Bisp et par bud på, hvordan fremtidens tilskuere vil opleve området, der i dag er domineret af et par store jordbunker, som markerer, at her indenfor skal der bagud og navnligt op anlægges 10 terrasser, sås til med græs og med plads til 800 tilskuere, når også den sidste plads er solgt. Tribunen vil strække sig i en halvcirkel med en diameter på 55 meter.
Bagved ham er der i båse plads til 400 biler, bygningen med bad, toiletter og omklædning til det store orkesters musikere, hvis det bliver en hed dag eller aften i solen.
En hel dag i naturen
Hvis Dan Bisp i pausen vender sig og kikker mod nord, væk fra scene og sø er der kun ganske kort over til den rødkalkede Bregninge Kirke, så sognepræsten har let adgang til amfi-teatret, når hun holder en af sommerens udendørs gudstjenester.
- Men man kan få en hel dagsoplevelse ud af det. Kommer man om formiddagen, kan man dyrke motion i naturområdet, spise sin frokost og på den efterfølgende spadseretur via sin mobiltelefon få at vide, hvordan det hele er opstået for 15.000 år siden, hvor sten og grus lejrede sig i området, forestiller Dan Bisp sig.
Nu er det imidlertid ikke juli anno 2014, terrasserne er ikke anlagt, men maskinerne er igang. Det er heller ikke juli. Sommeren er derimod ved at gå på hæld og efteråret bider i næsen, for solen har ikke magt længere.
Lyden, som Dan Bisp i virkeligheden kan høre, kommer fra et trykluftbor, der er ved at rense gravemaskinens klo til den næste opgave.
Ovre på sydsiden af søen tårner sten- og grusbunkerne sig op som tegn på, at nok graves der stadig i grusgraven, men at afsætningen kniber det med i disse for vort land så svære økonomiske tider.
Til gengæld er Dan Bisp ret sikker på, at om fem år er det slut med at udvinde sten og grus. Lige nu håber han, at gravemaskinerne i amfi-området får bygget terrasser med »føde-rør« til tilskuerne op, så det hele bliver tilsået inden vinteren stopper frø-spiringen, og at en del af hans fremtidsdrømme allerede bliver til virkelighed til sankthans-aften den 23. juni næste år.
thr nordvest.dk
