Radio 100 FM bliver nu begæret konkurs.
Danmarks hidtil største kommercielle radiostation gik for få dage siden i betalingsstandsning, og nu fortsætter nedturen.
Det skriver Mediawatch.
En af kreditorerne i radioen har indgivet en konkursbegæring, og sagen ventes behandlet i Sø- og Handelsretten i løbet af næste uge.
Radioens hollandske ejer kastede for få dage siden håndklædet i ringen efter et forgæves forsøg på at finde nye investorer.
