Der skulle nemlig sælges ud af inventaret fra den gamle bank foran kroen, som Højby Kro har overtaget, og arrangementet havde fået titlen "Bankkup".
Men selvom mange mennesker benyttede sig af chancen for at gøre et kup, så blev der ifølge kroejer Jan Kristensen ikke solgt helt ud.
- Der har været omkring 400 gæster på kroen lørdag, hvor de fleste lige var et smut forbi og kigge. Men der stadigvæk blandt andet en hel del lamper og håndvaske, siger Jan Kristensen og oplyser, at resten vil blive solgt til højstbydende.
- Vi laver nok ikke et loppemarked igen. Nu skal vi bare have ryddet op, så vi er klar til at sætte lokalerne i stand, fortæller Jan Kristensen, som driver Højby Kro sammen med sin kone Malene Kristensen.
Højby Kros plan med de gamle banklokaler er at etablere 16 nye dobbeltværelser, som forventes at være klar til de første gæster, i midten af januar.