Fængslet for terror mod dansk ambassade

En særlig antiterrordomstol varetægtsfængslede onsdag en person, der mistænkes for medvirken til et terrorangreb på Danmarks ambassade i Pakistan, skriver den pakistanske avis Daily Times.

Otte mennesker blev dræbt og op imod 30 såret, da en selvmordsbombemand i juni 2008 sprængte sin bil i luften uden for ambassaden i Pakistans hovedstad, Islamabad.

Den mistænkte var under stærk politibevogtning, da han onsdag blev bragt til antiterrordomstolen i Rawalpindi. Han mistænkes for at have oprettet en base i Rawalpindi, der bistod terrorister med at udføre angreb i Rawalpindi og Islamabad, skriver Daily Times.

Manden blev anholdt 2. august og sigtet for medvirken til terrorangrebet på den danske ambassade i Islamabad.

Dommeren gik onsdag med til, at varetægtsfængsle manden i foreløbig tre dage.

Myndighederne i Pakistan er i forvejen ved at retsforfølge otte andre mistænkte for terrorangrebet på den danske ambassade.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...