Lærerne og eleverne skal have ny leder

Efter at Per Kensø er blevet skoleinspektør på Skolen på Herredsåsen, søger Svebølle Skole ny leder. Viceskoleleder Bente Kjøller er foreløbig konstitueret leder i Svebølle.

Efter at Per Kensø er blevet skoleinspektør på Skolen på Herredsåsen, søger Svebølle Skole ny leder. Viceskoleleder Bente Kjøller er foreløbig konstitueret leder i Svebølle.

Svebølle

Når de cirka 350 elever møder i næste uge på Svebølle Skole efter sommerferien, kommer de til at spejde forgæves efter Per Kensø, der har været leder på skolen siden 2005.

Hans stilling varetages nu af viceskoleleder Bente Kjøller, der er konstitueret leder på Svebølle Skole, indtil man finder en varig løsning, efter at Per Kensø søgte og fik stillingen som skoleinspektør på Skolen på Herredsåsen i Kalundborg.

Den ledige stilling er nu slået op, og senest den 9. september skal kommunen have modtaget ansøgningerne. Der indgår test og interviews i rekrutteringsforløbet, og ansættelsessamtalerne er planlagt til at blive gennemført i slutningen af september.

Bestyrelsesformand Dorte Visby glæder sig til at se, hvor mange personer, der søger stillingen.

- Jeg vil gerne have en skoleleder, der kan være med til at synliggøre Svebølle Skole. Og en der kan være med til at vise, at det er en folkeskole, der favner bredt, siger Dorte Visby.

Hun håber også, det bliver en person, der vil fortsætte arbejdet med den afdelingsopdelte skole og samarbejdet mellem skole og SFO, så pædagogerne bliver draget mere ind i undervisningen.

En leder der kan lede med et glimt øjet

I skolens målsætning hedder det blandt andet, at Svebølle Skole lægger overordnet vægt på, at eleverne skal være glade for at gå i skole, samtidig med at de forberedes til voksenlivet.

I den daglige undervisning er det pædagogiske mål at stimulere elevernes nysgerrighed og give dem glæde ved faglig indlæring.

Skolen vægt på, at eleverne lærer at samarbejde og tage ansvar for, at de selv og andre får udnytte af undervisningen.

I stillingsopslaget fra kommunen slår man blandt mange egenskaber på, at ansøgerne har antennerne ude i forhold til den pædagogiske udvikling og kan samarbejde på alle niveauer, ligesom man fra kommunens side gerne ser, at ansøgerne har humor og kan lede med et glimt i øjet.

jn nordvest.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...