Peter Tanev lover godt vejr

Af Birgitte Masson Foto: Peter Rahbek

VEJRET Om det er navnet der var skyld i, at hele Danmarks vejrprofet Peter Tanevs mormor skulle bo på Omsorgscentret med navnet Solgården i Slangerup vides ikke, men sikkert er det, at Helena Swak - der på fredag fylder 90 - nu i et år har været beboer på stedet.

Lokalavisen Frederikssund var med for at ønske tillykke. Tilstede var - udover Billed Bladet - fire generationer i form af datteren Lilian, barnebarnet Peter og oldebørnene, nemlig Peters døtre - Rose på 7 og Ella på 2 år.

I den hyggelige stue hvor der blev taget forskud på fødselsdagsfestlighederne med kaffe og kage, bad vi Peter Tanev give et bud på det kommende sommervejr i Slangerup.

"Det forbliver ustadigt, men dog lidt varmere. Jeg vil sige, at vi i den kommende uge får lidt mere dansk sommer", lød det fra Peter Tanev, der selv skal nyde den danske sommer fra familiens feriehus i Liseleje. Imens bliver Helena Swak fejret på behørig vis med festivitas på plejehjemmet på fredag, hvorefter der om lørdagen er fest på Skævinge Kro.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...