Hyundai på vej med hybrid-bølge

Jens Overgaard, Dagbladenes Bureau

Toyota og Honda skal ikke være de eneste asiatiske mærker, som har initiativ, når vi taler hybrid-biler, der kører på el og brændstof.

Derfor søsætter den koreanske Hyundai nu Elantra-modellen LPI, som er udstyret med en 1,6 liters motor på 114 hk og en elmotor på 15 kW, der yder 20 hk. Godt nok drives forbrændingsmotoren af naturgas. Men det skyldes, at det rene brændstof koster halv så meget som benzin i Korea. Selve batterierne er af typen lithium-polymer, der blandt andet er billigere at producere end de lithium-ion-batterier, som mange ellers sværger til p.t.

Den første eksport-model med teknologien, som altså også udstyres med almindelige benzinmotorer, bliver den store Sonata-model, der lanceres i USA i anden halvdel af 2011, forlyder det ifølge den internationale motorpresse. Et udslip på 99 gram CO2/km betyder nemlig, at bilen lever op til de strenge californiske miljø-krav og kan kaldes en SULEV, der betyder "Super Ultra Low Emission Vehichle". Det er planen, at der så skal følge en offensiv af hybrid-modeller fra Hyundai. Desuden er Hyundai på vej med en helt nyudviklet hybrid, som bygger på Blue-Will konceptbilen, der blev vist på den internationale biludstilling i Seoul i foråret.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...