Tribini-pris til Anders Matthesen

"Der er mange ligheder mellem dig og Bakkens navnkundige professor Tribini. Ikke mindst når det gælder din kærlighed til ord og evnen til at sætte dem sammen på en pudsig og finurlig måde. Det er der utallige eksempler på fra din karriere, som allerede har gjort dig til kongen i dansk comedy og genrens grand old man trods dine kun 33 år".

Med disse ord overrakte Dyrehavsbakkens direktør, Nils-Erik Winther, Tribini-prisen 2009 til Anders 'Anden' Matthesen. Aase Tribini, der er datter af professoren, havde i søndags været inde og se 'Sorte kugler', og med udgangspunkt i Anders Matthesens nye film kunne hun føje endnu et par fælles træk mellem 'Anden' og hendes far til portrættet af årets prisvinder:

"Jeg var inde og se din film i går aftes, og jeg synes den er ganske vidunderlig. Jeg morede mig, og i filmen så jeg flere lighedspunkter mellem min far og med dig. For det første din hurtige måde at tale på. For det andet din befriende humor. Og for det tredje, din spontanitet; hele din måde at være på og din kreativitet", sagde Aase Tribini.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...