Derfor starter jeg også alle mine foredrag for ejere og ejerledere med at slå fast, at:
Livet er for kort til kedelige kontrolbestyrelser.
Vi er nemlig nødt til at gentænke bestyrelsens arbejde, opgave og ansvar, så de danske bestyrelser bliver en ressource, der bidrager til væksten i de danske virksomheder. Bestyrelsen skal ikke være en klods om benet og heller ikke en kedelig kontrolinstans. Bestyrelsen skal være en aktiv og engageret sparringspartner i forhold til virksomhedens vækst.
#1: Bestyrelsen skal være en strategisk sparringspartner
Jo, bestyrelsen skal også løse kontrolopgaven, men som øverste strategiske ledelse skal bestyrelsen meget mere end blot at løse kontrolopgaven. Bestyrelsen skal byde begavet ind på de største problemstillinger og de største muligheder i en hastigt foranderlig verden.
#2: Bestyrelsen skal bestå af flere forskellige kompetencer
Skal bestyrelsen være en kompetent strategisk sparringspartner, kalder det på nye kompetencer, nye perspektiver, ny viden, nye erfaringer og et langt større udsyn.
#3: Rekruttér aktivt og skift ud, når prioriteterne ændrer sig
Rekruttér ikke udelukkende efter bestyrelseserfaring, økonomi eller jura. Rekruttér efter de konkrete - og måske mere fag-specifikke - kompetencer, viden og erfaring, der kan bringe virksomheden bedst videre. Skift derfor også ud, når de strategiske indsatser ændrer sig. Tiden for evighedsbestyrelsesmedlemmer er forbi.
Finder du de allerbedste bestyrelsesmedlemmer i dit netværk?
Dagens sidste opfordring gik naturligvis på rekrutteringsprocessen, for hvis vi virkelig vil ud og finde de bedste til at bidrage i bestyrelsen, er vi nødt til at forlade tanken om, at vi bare kan spørge nogle, vi kender.
Det er stadig 70 procent af alle bestyrelsesposter, der bliver besat via netværk, og hvis ikke vi i langt højere grad rekrutterer gennem åbne opslag, bliver vi ved med at misse muligheden for at få de bedste kompetencer ind.
Derfor: Forvent det samme af din bestyrelse, som du forventer af dine medarbejdere.
Rekruttér derfor også de bedste bestyrelsesmedlemmer på samme måde, som du rekrutterer de bedste medarbejdere. Med et godt stillingsopslag, der beskriver stillingen, udfordringerne og mulighederne - som selvfølgelig deles vidt og bredt. Så får du de bedst mulige kandidater bragt i spil i en aktiv og engageret bestyrelse.
Så følg os på eller tilmeld dig vores (se under “emner“).
🎧 Besøg vores kanal med forskellige spændende podcasts. Lyt med til fascinerende historier, dyk ned i forskellige emner og få nye perspektiver. Vi håber, at vores episoder vil inspirere og underholde dig.
Find vores kanal og abonner for at følge med i vores seneste udgivelser lige her:
Jeg, Marlene Kongsted, er din vært, og jeg vil altid gerne høre fra dig, hvis du har feedback eller forslag til emner på Marlene.Kongsted@sn.dk