Elverfolket skaber magi på scenen

Teatergruppen Elverfolket havde onsdag 18. oktober premiere på deres opførelse af familieforestillingen ’Rapunzel’ på Kulturkasernen, og det gik ikke stille for sig.

Med over 70 medvirkende på scenen blev publikum overvældet af fantastiske kostumer og storslået scenografi i en forestilling med sang, dans, humor, spænding og et hjertevarmende budskab.

“Publikums stående bifald i den fyldte teatersal, siger alt om den fantastiske præstation, vi blev vidne til,” skriver teatergruppen selv i en pressemeddelelse.

Rapunzel’s historie, der udspiller sig i de to lande Irisia og Heroikom, leverer et budskab om accept og frihed til at være sig selv, hvor man følger Rapunzel og hendes venners kamp for at bryde fri fra samfundets forventninger og finde deres sande jeg.

Musicalen har manuskript af Gunvor Reynberg og musik af Mathias Madsen Munch og Rasmus Madsen Munch.

Der er stadig få billetter tilbage til ’Rapunzel’, som har sidste spilledag 21. oktober. De kan købes via billet.elverfolket.dk.

jesl

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...