DEBAT: Alle elever skal kunne komme videre på en ungdomsuddannelse

Kan vi gøre endnu mere for, at alle kan klare 02-kravet, spørger Bent Fischer-Nielsen og Hanne Berg.

Kan vi gøre endnu mere for, at alle kan klare 02-kravet, spørger Bent Fischer-Nielsen og Hanne Berg.

Af Bent Fischer-Nielsen og Hanne Berg (SF), medlemmer af Børne- og Skoleudvalget

Afgangseleverne fra 9. klasse i Fredensborg Kommune fik det 9. bedste karaktergennemsnit i landet. Super flot! Vi har gode skoler, hvor eleverne bliver dygtige.

Det var dog ikke alle eleverne, der fik mindst 02 i dansk og matematik, som er kravet for at kunne begynde på en ungdomsuddannelse. Ca. 40 ud af 350 elever i almenklasserne gik enten ikke til prøve i alle fag eller bestod ikke med mindst 02 i dansk og matematik. Mange heraf vil tage en 10. klasse og forhåbentlig her opnå mindst 02.

For os er det vigtigt, at alle elever får mulighed for at komme videre med en ungdomsuddannelse og ikke efterlades på perronen, når uddannelsestoget kører.

I Børne- og Skoleudvalget hørte vi fra skolelederne, at skolerne gør rigtig meget for at støtte de elever, som man godt ved er i fare for ikke at klare 02-kravet. Alle skoler gør sig også på hver sin måde store anstrengelser for at fremme trivslen blandt eleverne. Trivsel er afgørende for, om du deltager i undervisningen og opnår et godt fagligt resultat. SF har tidligere foreslået forsøg i skolerne i Fredensborg Kommune – som hele byrådet har støttet – med at motivere og støtte eleverne i udskolingen.

Kan vi gøre endnu mere for, at alle kan klare 02-kravet?

Regeringen vil afsætte midler til, at de mest udfordrede elever i 1.-9.klasse kan få intensiv undervisning i dansk og matematik på små hold. Det ser vi frem til! Måske kan man allerede nu bruge fx tolærertimer til at intensivere undervisningen for de mest udfordrede i dansk og matematik?

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...