Og Gipote-prisen går til ...

Hvem er hundens bedste ven og skal have årets Gipote-pris?

Det kan vi ikke svare på endnu, men det står fast, at det skal være en eller flere personer, en forening eller organisation, der i løbet af året har gjort noget ekstraordinært for en hund eller hunde.

Vinderen af årets Gipote pris, som uddeles af webstedet www.gipote.dk i starten af 2010, modtager et diplom og en kontant præmie på 10.000 kroner. De 5.000 kroner skal gives videre til et valgfrit internat eller en dyreværnsforening, og de resterende 5.000 kroner beholder vinderen selv.

Gode kandidater skal nomineres

Hundevenner ud over det sædvanlige kan nomineres ved at skrive til gipote.dk på denne mailadresse inden årets udgang: kontakt@gipote.dk

Dommerpanelet, der skal stå for grov- og finsorteringen blandt de foreslåede hundevenner, består af tre: Kira Eggers, der blandt andet er kendt for sit utrættelige arbejde for dyrevelfærd, Sanne Rosbøg, formand for Dyreværnet, og Gitte Noël Olesen, der ved en hel del om hunde og har flere end 800 indlæg bag sig på Gipotes forum.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...