Cecilie og Amanda hjalp Danmark til EM

Lammefjordens målvogter Cecilie Greve og den tidligere Holbæk-spiller Amanda Brogaard var med U17-landsholdet i Slovenien.

Lammefjordens målvogter Cecilie Greve og den tidligere Holbæk-spiller Amanda Brogaard var med U17-landsholdet i Slovenien.

Lammefjordens målvogter på U18-divisionsholdet Cecilie Greve spillede en hovedrolle, da det danske U17-håndboldlandshold i weekenden kvalificerede sig til sommerens EM i Makedonien.

Hun var landstræner Heine Eriksens førstevalg i målet i alle tre kampe i Slovenien og gjorde især en forskel i lørdagens kamp mod Litauen.

- Cecilie stod i 50 af kampens minutter og var storspillende. Hun var med til at afgøre det til vores fordel, fortæller landstræneren.

Fem mål af Amanda mod Finland

Danmark vandt med 38-23 og havde om fredagen slået Finland med 44-20. I den sidste kamp blev det til sejr på 29-20 over de slovenske værter.

Også Amanda Brogaard fra Holbæk - der nu spiller for Roskilde - var med i Slovenien. Hun scorede fem gange i sejren over Finland og et mål i hver af de to andre kampe.

Konkurrence om pladserne

EM-kvalifikationen var U17-landsholdets første store prøve, og nu gælder det forberedelserne til EM-slutrunden.

Det betyder øget konkurrence til de 16 spillere, der var med i Slovenien.

- Nu bliver der åbnet op for andre spillere igen, når vi skal til at holde samlinger. Så bliver det jo spændende at se, om de er med igen til sommer, siger landstræneren om Amanda Brogaard og Cecilie Greve.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...