Nyt liv i Høng Hotel

På lokalt initiativ er håndværkere gået i gang med at renovere det indre af Høng Hotel, så det snart kan genåbne med udskænkning, billard og musik.

På lokalt initiativ er håndværkere gået i gang med at renovere det indre af Høng Hotel, så det snart kan genåbne med udskænkning, billard og musik.

Høng Hotel, der i snart mange år har stået tomt og tyst, får snart nyt liv, erfarer nordvestnyt.dk. Indendørs er håndværkerne i gang med at sætte skik på lokalerne, og planen er, at genåbningen kan ske allerede i begyndelsen af april.

Et team af lokale håndværkere og investorer står bag ideen om, at Høng skal have et nyt udskænkningssted, hvor der kan spilles billard, og hvor der, også ifølge forlydenderne, skal kunne høres og danses til levende musik.

Initiativtagerne har lejet lokalerne af Høng Hotels ejer, Mørch Ejendomme i Slagelse.

Nordvestnyt.dk kiggede indenfor torsdag for at se, hvor langt man er nået med renoveringen, men vi fik den besked, at arbejdet midlertidigt er stoppet, mens nogle byggetekniske spørgsmål afklares med Kalundborg Kommune.

Så snart dette er faldet på plads, så arbejdet kan fortsætte, har initiativtagerne lovet at stå frem og fortælle meget mere om deres planer med Høng Hotel.

cw nordvest.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...