Ikke alle får uventede gæster

Røde Kors og kaffefirmaet Gevalia er gået sammen om en ny kampagne, der skal skaffe flere besøgsvenner til ensomme ældre. Under overskriften 'Ikke alle får uventede gæster' spiller kampagnen på Gevalias berømte slogan, og i løbet af kampagnens fem uger inviterer Røde Kors på gratis kaffe, der hvor man møder de frivillige. Det var på Jernbanegade i denne weekend, og Røde Kors melder om stor interesse hos de adspurgte, uden at nogen dog meldte sig med det samme.

Den landsdækkende kampagne skal finde besøgsvenner, der vil bruge en time eller to om ugen på at besøge en ensom. Der er i forvejen 5000 frivillige besøgsvenner i Røde Kors, men der er akut behov for flere. For eksempel har Røde Kors i øjeblikket mere end 1000 personer på venteliste for en besøgsven, der i øvrigt ikke behøver at være en ældre person. Tjenesten omfatter også unge, der føler sig isolerede og udenfor fællesskabet. Vil du vide mere om kampagnen og besøgstjenesten, kan du kontakte Besøgsleder Ingerlise Larsen på 47 31 33 84 eller på mail il-vbllarsen.tdcadsl.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...