Kun en advarsel til ulovligt, parkerede biler

Holder bilen på fortovet, cykelstien eller foran en indkørsel, vanker der kun en advarsel fra parkeringsvagterne i Frederikssund Kommune. Dog kun indtil mandag den 16. marts. Hver gang en parkeringsvagt opdager en ulovligt parkeret bil, bliver der udleveret en folder med parkeringsreglerne. Men bilisterne skal holde øje, for efter mandag erstattes advarslen med en bøde på 510 kroner for ulovlig parkering.

Fra 1. marts har kommunen indgået et samarbejde med Ålborg-firmaet Parkering Nord, der tager sig af de administrative opgaver. Parkeringskontrollen udføres stadig af parkeringsvagter, der hører under Brand- og redningsberedskabet. Parkeringsvagterne vandrer hele kommunen tynd efter syndere, der blandt andet parkerer på cykelsti, cykelbaner, fortov og foran ind-og udkørsler. Bilister skal også holde øje med, at de ikke holder mindre end ti meter fra et vejkryds eller et T-kryds.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...