Første gang Dyrenes Beskyttelses kredsformand Jakob Kvisgaard var ude og se på den store strudsefugl, der længe har gået omkring i Kaldred og Eskebjerg-området, vurderede han, at den havde det godt.
- Vi blev kontaktet forleden, fordi nogen havde observeret, at den blødte. Sandsynligvis er den blevet bidt af en ræv, og sådan kunne vi jo ikke lade den gå rundt, fortæller Jakob Kvisgaard.
Nandu’en lever under vilde omstændigheder på pampassletterne i Sydamerika, og kan ligesom andre strudsefugle ikke flyve. Den lever af græs, bær, frøer og insekter.
Fuglen gik på Kaldred Flyveplads, da Jakob Kvisgaard, en hjælper og en kvinde fra Greve, som selv holder nandu’er, ankom.
- Den var meget tynd, det kunne jeg se med det samme, den kan ikke have haft så let ved at finde føde i snevejret, og den blødte, så der var blodspor i sneen. Jeg bebrejder overhovedet ikke Dyrenes Beskyttelse noget, når de tidligere har vurderet, at den kunne klare sig selv. Men det var godt, vi fik indfanget den nu, siger kvinden, som ønsker at være anonym.
Artiklen fortsætter efter videoen, hvor man kan se den indfangede grå nandu gradvist tage mod til at dele foder med de to hvide nanduer, den er kommet i stald med.
Hun fik fat i fuglen, da de to andre kunne genne den ind mod et hegn. Så fik nandu’en sele på og blev ført ind i hendes hestetransport, hvor den blev pakket ind i et tæppe.
Artiklen fortsætter efter billedet.
- Jeg har haft den til min dyrlæge, som konstaterede, at den både havde friske flænger, der var hævede og tæt på infektion, og sår, som var mere eller mindre helede. Nandu’er er ikke så kloge, hvis den først ligger ned, så kan en ræv eller en hund gå lige hen til den.
Kvinden har selv et han- og et huneksemplar af hvide nandu’er og har sat den grå nytilkomne nandu ind hos dem. Mens dens skader heler, og den får antibiotika, må nandu’en fra Kaldred blive inde i stalden, mens resten af den lille flok kommer ud om dagen.
- Vi har endnu ikke fået den DNA-testet, så jeg ved ikke, om det er en han eller en hun, men sandsynligvis er det en ung han. Men det er svært at vurdere, fordi den er så mager, den vejer kun 24 kilo. Min han vejer 43 kilo, og hunnen vejer 30 kilo, siger kvinden, som er ved at undersøge, om en anden avler kan tage imod Kaldred-nanduen, hvis der bliver problemer, når hendes hunfugl kommer i brunst om en månedstid eller to.
Nandu’en, som i det sidste halve års tid er dukket op ved Saltbæk Vig og senest i Kaldred området, kommer muligvis fra en strudsefarm, en nu afdød person havde i nærområdet. Dog har Dyrenes Beskyttelse fået oplyst, at alle strudsefuglene derfra skulle være solgt.
Jakob Kvisgaard oplyser, at Dyrenes Beskyttelse betaler for strudsefuglens dyrlægebesøg.
Den blødte ned af benene, så der var blodspor i sneen.
Kvindelig nandu-avler

Nanduen lever på pampassen i det østlige Sydamerika.
Den minder meget om den afrikanske struds og den australske emu. Nanduen har grå fjerdragt og bliver 1,20–1,40 meter høj.
En nandu kan blive 20–25 år gammel og er kønsmoden omkring sit tredje leveår.
Hannen står for yngelplejen, indtil kyllingerne kan klare sig selv efter seks måneder.