Kunstens rum er titlen på den udstilling med Per Arnoldis kunst, der i lørdags åbnede på Nivaagaards Malerisamling med deltagelse af ikke mindre end 600 gæster.
Titlen Kunstens rum har flere betydninger. Den peger ikke bare på de flotte, nyrenoverede udstillingssale, bekostet af Aage & Johanne Louis-Hansens Fond, men Kunstens rum angiver også en central problemstilling i Per Arnoldis arbejde, nemlig forholdet mellem billedflade og rum.
I de seneste år er Arnoldi begyndt at arbejde med scene- rum i sine billeder, sikkert inspireret af sit arbejde som scenograf. Den scene er ofte atelieret, stedet hvor kunsten bliver til, og dermed ligger der endnu en betydning i udstillingstitlen.
Når Per Arnoldi maler atelierbilleder, er det ikke bare, fordi dette miljø er en del af hans hverdag, men også fordi han er levende interesseret i atelieret som motiv i kunstens historie.
Den arbejdende kunstner i sit værksted dukker op i malerkunsten i løbet af 1500-tallet, og baggrunden er, at kunstneren nu ikke længere bliver betragtet som en gedigen håndværker, men som en person med en særlig adgang til ånd og fantasi.
Når kunstnerne maler deres miljø og aktiviteterne dér, er det dog ikke bare et stykke hverdag, vi præsenteres for. Disse fremstillinger rummer også budskaber om kunstens og kunstnerens status og betydning, og den har selvfølgelig ændret sig op gennem tiden. Mens man i renæssance og barok mest lagde vægten på kunstnerens uddannelse, kultur og sociale status, er det senere hans frihed og revolutionære aspekter, der har været i fokus.
I forbindelse med Per Arnoldi-udstillingen afholdes to dialogaftener på Malerisamlingen mellem kunstneren og museumsdirektør Nils Ohrt. Her vil de to se nærmere på skildringen af berømte atelierer i kunstens historie - fra Rembrandt til Picasso.
Den første af disse dialoger finder sted onsdag den 18. februar kl. 19.30, og Malerisamlingen håber, at mange vil benytte sig af muligheden for at tilbringe et par muntre og informative timer i Per Arnoldis selskab.