Det er sket efterhånden en del gange. Pårørende lægger vejen forbi kirkegården og konstaterer, at de kranse, puder eller anden gravpynt, de har lagt på deres kæres vegne, pludselig ligger på en helt anden grav. Eller er lagt et andet sted.
- Det er jo oplagt, at det ikke er voksne mennesker, der gør den slags ting. Det er meget tydeligt børn, der morer sig og slet ikke kan sætte deres handlinger i perspektiv. Børn kan ikke sætte sig ind i, hvordan det føles, når gravpynt er flyttet eller fjernet helt, siger Pia Sterregaard fra Ruds Vedby Menighedsråd.
Videre fortæller Pia Sterregaard, at graveren ved flere lejligheder har konstateret børn, der render og leger på kirkegården. Nogle af dem cykler også rundt mellem gravene.
Menighedsrådet opfordrer forældre til at tage en snak med deres børn om, at en kirkegård ikke er en legeplads, og heller ikke et sted, man ræser rundt på cykel. Og så fjerner man ikke noget, der ligger på en grav. Det er helligbrøde.
Snak med børnene
For halvandet år siden blev gravpynt fjernet fra kirkegården. Synderne blev grebet på fersk gerning.
Det viste sig at være et par piger i 8-10 års alderen, som konsekvent nuppede små søde duer og andre pynteting. Og tingene havde de tænkt sig at bruge som pynt på deres værelser.
Det hjalp at få snakket med pigerne, og der er ikke været noget lignende siden da. Altså indtil nu.
- Jeg vil gerne opfordre forældre i Ruds Vedby-området til at tage en snak med deres børn og forklare dem, at man ikke cykler rundt mellem grave, og at en kirkegård ikke er et sted, man render og leger.
- Jeg tror ikke, ungerne fjerner kranse og pynteting for at skade nogen. Jeg tror nærmere, at det er et spørgsmål om, at børn selvfølgelig ikke kan overskue, hvad deres handlinger medfører, og de tror nok, det er udslag for humor, siger Pia Sterregaard.
hb@nordvest.dk
