Dodo er Årets Skovtrold

Klampenborg: ’Årets Skovtrold’ er en unik hæders‐ og ærestitel, som uddeles af Kirsten Piils Laug hvert år på laugets efterårssamling. Og den hæder tilfaldt i år sangerinden Dodo Gad ved Kirsten Piils Laugs efterårssamling på Røde Port.

Titlen tildeles en person, som i årets løb har markeret sig på den satyragtige vis, som kendetegner en ægte skovtrold. En person, der har vakt opsigt i hverdagen og gjort Danmark festligere med ægte, overraskende humor.

Og Dodo Gad har i år haft nogle succesfulde optrædener på Friluftsscenen og bor i øvrigt lige op til Dyrehaven.

Modtog et dådyrgevir

Laugets valg blev motiveret af Rolf Aagaard-Svendsen, og det synlige bevis – et flot dådyrgevir fra Dyrehaven – blev overrakt af tidligere skovrider Klaus Waage.

Årets Skovtrold er indstiftet i 2011 og de seneste modtagere af titlen er Sebastian Klein og Pernille Schrøder.

Kirsten Piils Laug blev stiftet i 1990 af nu afdøde jurist, skuespiller, revymand, viseforfatter, konferencier m.m., Ulrich Ravnbøl og har til formål at udbrede kendskabet til skoven og fremme lysten til at bevare naturens værdier til gavn og glæde for nutidens og fremtidens mennesker.

Laugets består af op til 100 medlemmer, som på den ene eller anden måde har tilknytning til Dyrehaven, Bakken og underholdningsbranchen.

Lauget har gennem sin virksomhed bl.a. finansieret en generel istandsættelse af kildens monument, svarende til dens oprindelige udseende.

jesl

Foto: Rolf Aagaard-Svendsen

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...