Gør det selv-pas på din computer

Holbæk
 Det er - næsten - det digitale pas, når borgerne kan bestille pas via Holbæk Kommunes selvbetjenings-hjemmeside. Men underskriften skal stadig afleveres personligt hos Borgerservice.

Holbæk
Det er - næsten - det digitale pas, når borgerne kan bestille pas via Holbæk Kommunes selvbetjenings-hjemmeside. Men underskriften skal stadig afleveres personligt hos Borgerservice.

Gør det selv på computeren og lav dit eget pas - helt lovlig, bare det foregår via Holbæk Kommunes selvbetjenings-hjemmeside.

Det er dog kun næsten det digitale pas. Borgerne slipper ikke for personligt at aflevere en underskrift hos Borgerservice - af sikkerhedsmæssige grunde.

- Den dag, politiet indfører identifikation ved hjælp af øjets iris, bliver den personlige underskrift unødvendig. Men fordi det er muligt at stjæle en andens digitale signatur, kan vi ved det personlige fremmøde tjekke, at underskriveren er den samme som på pasfotoet, forklarer Ole Lollike, chef for Borgerservice

i Holbæk.

På Holbæk Kommunes hjemmeside følges anvisningerne på selvbetjenings-siden, mens man udfylder de personlige oplysninger, der skal stå i passet.

Billedet kan afleveres digitalt og behøver ikke være taget af en professionel fotograf. Hjemmesiden angiver, hvordan et pasbillede skal se ud, og bliver billedet ikke godkendt, får afsenderen besked og mulighed for at sende et nyt, der opfylder politiets krav til et pasfoto.

- Systemet er nemt at bruge, du bliver ført gennem hele forløbet, fejl meddeleles med det samme, og du kan ikke komme videre, hvis der mangler oplysninger. Og der skal ikke bruges digital signatur eller adgangskode for at bruge den ny passervice, tilføjer Ole Lollike .

mp@nordvest.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...