Hvid solsort set i Hareskovby

Hareskov: Nej, den har ikke bare rullet sig i sneen. Den er god nok. På Poppel Allé har Hanne Stockmar haft besøg af en hvid solsort i sin have den seneste måneds tid.

- Den er stor og stærk, men jeg har også lagt foder ud hele tiden. Desværre har jeg ikke set den et par dage, men jeg håber, den kommer igen, siger Hanne Stockmar.

Hun har sendt et billede af fuglen til Dansk Ornitologisk Forening, der fortæller, at den hvide solsort ikke er en albino, men en albinist.

- Den har nemlig lidt sort på halen og har ikke røde øjne, oplyser Hanne Stockmar.

På hjemmesiden fugleognatur.dk berettes der om flere tilfælde med blandt andet hvide råger, krager, alliker og - solsorte.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...