Kunderne strømmer tilbage til Domapoteket

Kunderne er i stor stil vendt tilbage til Roskilde Dom Apotek

Kunderne er i stor stil vendt tilbage til Roskilde Dom Apotek

Det er kun gået fremad og opad for Roskilde Dom Apotek, siden apoteker Thomas Kenneth Nielsen-Isaksen overtog apoteket i juli med dets varelager og ansatte.

Fra dag et er kunderne nemlig strømmet tilbage i så stor stil, at personalet slet ikke har kunnet følge med.

- Allerede der kunne jeg se, at jeg havde brug for ekstrahjælp og fik derfor ansat nogle flere, fortæller Thomas Kenneth Nielsen-Isaksen.

Men selv om apotekeren blandt andet har ansat tre ekstra, fagligt uddannede, som også kan vaccinere, har han måtte sande, at det stadig ikke var nok til at servicere kunderne.

- Der har været så stor tilslutning til apoteket, siden jeg overtog det, at jeg overvejer, at ansætte nogle flere, fortæller apotekeren, der på grund af travlheden selv har givet en hånd med ved skranken og har været med til at vaccinere mod influenza og Corona.

Thomas Kenneth Nielsen-Isaksen overtog Roskilde Dom Apotek efter den tidligere apoteker havde mistet retten til både at drive apotek eller virke som medhjælper på grund af en dom for drugrape mod en 21-årig kvinde. Det kostede den daværende apoteker en dom på et år og ni måneders fængsel.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...