Populær krydsord

Det er både hyggeligt og godt for hjernen at løse krydsord, og nu behøver man ikke længere at drøne til kiosken for at give penge for et hæfte med krydsord. For her på www.furesøavis.dk kan man nemlig klikke sig ind hver uge og muntre sig med lidt hjernegymnastik i form af en krydsord - og ikke mindst deltage i lodtrækningen om et gavekort på 200 kroner til en af de mange butikker i kommunen.

Det er ikke længe siden, den elektroniske krydsord så dagens lys på furesøavis.dk, og den må have været savnet, for mere end 400 har allerede klikket sig ind og løst den.

Hver mandag trækkes en vinder af krydsorden. Navnet bliver herefter offentliggjort på furesøavis.dk. Det er også om mandagen, at der bliver lagt en ny krydsord på siden. Vi ønsker jer alle god fornøjelse!

Prøv krydsorden

her

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...