Troede han skulle til møde: Men så troppede en mand op

Flemming Clausen fik sig en overraskelse, da Alberts Have blev Årets Lyspunkt. Han troede han skulle til møde om udearealerne, men Kulturøkologisk Forenings formand Erland Andersen havde lagt andre planer. Privatfoto

Flemming Clausen fik sig en overraskelse, da Alberts Have blev Årets Lyspunkt. Han troede han skulle til møde om udearealerne, men Kulturøkologisk Forenings formand Erland Andersen havde lagt andre planer. Privatfoto

Det var en totalt uforberedt formand for Alberts Have, Flemming Clausen, der pludselig stod og skulle modtage prisen. Han troede, han skulle til møde om udearealerne onsdag før jul, men pludselig troppede formanden for KØF, Erland Andersen op i stedet med prisen under armen.

- Vi gør altid en dyd ud af at overraske prismodtageren, og det lykkedes heldigvis og tydeligvis igen i år” siger Erland Andersen.

- I år udnævner vi Alberts Have til byens Lyspunkt, fordi de har gjort en god og gedigen indsats for at skabe mere biodiversitet, der hvor de selv bor. De er et rigtig godt eksempel, som jeg er sikker på, andre kan blive inspireret af.

Det er prisen

Med prisen fulgte et insekthotel fyldt julegodter og et diplom, hvorpå der stod:

Årets Lyspunkt 2023: Prisen for en ekstraordinær indsats for byen og fællesskabet!

Prisen tildeles i 2023 Alberts Have der på flot vis har udviklet biodiversiteten på udearealerne. I har sået blomster, ladet græsset stå, sat buske og plantet træer. I har lavet hønsegård, højbede, kompost og I har bakker i mange størrelser, grusstier, grøfter og sø. I viser, at man kan skabe spændende natur og gode oplevelser på et relativt lille område i byen. Det er biodiversitet, det er kønt og det skaber mødepladser for fællesskabet 😊

Tak – I gør byen bedre!

Det er 17. gang Lyspunktprisen bliver uddelt. Tidligere har bl.a. Ole Damsgård fra Dyregården, Lisbeth Mathisen fra Albertslund Delebil, redaktør på AP Jørgen Brieghel, tidl. borgmester Finn Aaberg og sidste års prismodtager Bedsteforældrenes Klimaaktion fået prisen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...