Læs eller genlæs: Dansk kriminalhistorie fænger - Kristine og Camillas mørke historier er blevet hørt millioner af gange

Af Sille Sophie Andersen

Denne artikel blev bragt først gang den 13. oktober 2022. Læs eller genlæs historien podcasten ’Mørkeland’, der bliver downloadet godt to millioner gange om måneden.

Et af højdepunkterne ved mandagen for mange danskere med hang til kriminalsager er, når et nyt afsnit af podcasten Mørkeland ligger klar på diverse streamingtjenester.

Bag mikrofonerne i den populære samtalepodcast sidder 36-årige Kristine Bugbee og 48-årige Camilla Aurvig. De er ikke psykologer eller eksperter i kriminologi, men de er dybt interesserede i dansk kriminalhistorie og årsagerne bag virkelighedens forbrydelser. Podcasten var i 2018 tænkt som et spændende fritidsprojekt, der kunne binde de to grandkusiner sammen om deres fælles interesse, men her næsten fem år senere er Mørkeland blevet en fuldtidsbeskæftigelse for dem begge og er en af landets suverænt mest downloadede podcasts.

Det begyndte som en (u)hyggelig idé, der samlede et par hundrede lyttere i løbet af de første måneder. I dag har podcasten op mod en halv million downloads ugentligt.

- Vi ligger på et sted mellem 1,7 og to millioner downloads om måneden. Vi har nogle ret dedikerede lyttere, der snildt hører et par afsnit om dagen, og så har vi dem, der sidder klar hver mandag - og dem som har hørt alle afsnit og er begyndt forfra, fortæller Camilla Aurvig, der inden hun blev fuldtidspodcaster arbejdede som selvstændig grafisk designer.

Blev blæst bagover

Camilla og Kristines mormødre var tvillingesøstre og de har på den måde familiære bånd.

Kristine Sofie Bugbee er født og opvokset her i Rødovre, hun har gået på Rødovre Gymnasium og har arbejdet frivilligt som journalist på den hedengangne Rødovre Avis. Senere blev hun uddannet journalist på Syddansk Universitet og har senest været ansat på DR Nyheder.

Idéen til Mørkeland opstod, da Kristine for år tilbage begyndte at lytte til flere udenlandske samtalepodcasts om true crime, som genren bliver kaldt.

- Da jeg begyndt at høre dem, blev jeg blæst bagover. Jeg syntes, det var uendeligt fascinerende at lytte til historier om mørket i mennesker, og det fik mig til at undre mig over, at der ikke var noget lignende på dansk, fortæller Kristine, der senere luftede sin idé for Camilla, som hurtigt var med på ideen om at producere en true crime-podcast på dansk.

- Camilla er en handlingens kvinde, så hun bestilte hurtigt en noget optageudstyr. Kort tid efter havde vi sendt det første afsnit på gaden, husker Kristine. Hun fortsætter:

- Formålet var at se nærmere på de forbrydelser, der virkelig har sat aftryk på kriminalhistorien. Vi var ivrige efter at vende de her sager med hinanden og forsøge at forstå årsagerne til, at mennesker kan finde på at begå den værst tænkelige forbrydelse. Siden har vi fundet ud af, at emnet er uudtømmeligt. Der er så meget, man kan beskæftige sig med - fra retsvæsnets og politiets udvikling til psykopati og stalking. Og mange spørgsmål kan man blive ved med at kredse om. For eksempel hvad ondskab er og kommer af, fortæller Kristine.

Timevis af research

De to værter udkommer med et nyt afsnit hver eneste uge, og der ligger ofte en uges eller flere ugers research bag hver enkelt historie.

- Det kræver en del forberedelse af producere et afsnit. Først er der researchdelen, som tager længst tid, men bagefter skal episoden også optages, redigeres og tales igennem, siger Kristine, inden hun fortæller, at de blandt andet finder oplysninger om de gamle kriminalsager i digitaliserede mikrofilmsarkiver på Det Kongelige Bibliotek.

- Der er bare fascinerende at sidde på biblioteket og bladre de gamle aviser igennem og læse om nogle helt utrolige sager, der engang var på alles læber, og som for længst er glemt, men som faktisk har gjort en forskel og påvirket måden, retssystemet er indrettet i dag,

Det omfattende arbejde var også en af årsagerne til, at Mørkeland ikke kunne fortsætte som et hobbyprojekt. Derfor tog de to værter sidst i 2019 beslutningen om at hellige sig det mørke på fuld tid. Antallet af downloads havde efterhånden nået en størrelse, der gjorde det muligt.

- Vi var nødt til at træffe et valg, og det virkede helt forkert at stoppe med podcasten, mens den voksede så hastigt i popularitet, så i stedet besluttede vi at dedikere os helt til den. Men det var faktisk en svær beslutning, for jeg var enormt glad for mit job på DR, fortæller Kristine.

Holder sig i baggrunden

Hvis du går forbi Kristine eller Camilla, er det ret usandsynligt, at du ville genkende dem. Det er nemlig de færreste, der kender ansigterne på værterne bag den populære podcast.

- For os er det ret naturligt ikke at dele billeder af os selv. Det har vi ikke behov for, og det er måske egentlig meget fedt, at vi kan være lige præcis dem, folk forestiller sig. Vi har både lyttere blandt teenagere og pensionister. Jeg tror, vi er nemme at relatere til på en eller anden måde. Mange, der lytter med, har en fornemmelse af, at de sidder med ved bordet sammen med os, når de hører vores samtaler og forestiller sig os imens. Vi kunne være deres veninder, fortæller Kristine om beslutningen om, at de to værter forbliver mere eller mindre anonyme, men ikke hemmelige, i deres mørke univers.

Forbrydelser fascinerer

Men hvorfor er mange danskere fascinerede af dystre sager om drab, seriemordere og voldtægtsforbrydere? Ifølge Kristine Bugbee har der altid været en interesse for det mørke i livet.

- I gamle dage troppede folk op, når nogen skulle henrettes. Det var heller ikke usædvanligt at tage forbi et gerningssted for at se liget. Interessen har altid været der, og den er sådan set sund, for det er et udtryk for, at mennesker er nysgerrige på hinanden. Vi spejler os i hinanden og identificerer os med hinanden og forstår samfundet gennem de historier, vi får fortalt, siger hun.

Med mere end 200 udgivelser og 65 millioner downloads siden opstarten er Kristine og Camilla bevidste om, at de har med virkelige sager at gøre, som har haft voldsomme konsekvenser. Både for de pårørende og de lokalsamfund, hvor forbrydelserne er sket. Derfor beskæftiger de sig kun med ældre sager, og de er generelt påpasselige med, hvad de taler om og hvordan.

- Vi talte mere frit med hinanden i begyndelsen, så der er klart sket en udvikling med podcasten gennem årene. Udover det, vi har lært om dansk kriminalhistorie, så er vi også blevet mere bevidste om form og indhold, og vi gør os umage med hvert afsnit for at gengive sagerne så præcist og respektfuldt som muligt, siger Camilla.

Til gengæld skal man som lytter være forberedt på, at nogle episoder indeholder ekstremt voldsomme detaljer.

- Som udgangspunkt er ingen oplysninger for voldsomme til, at vi kan tale om dem. Hvis vi udelader eller bortcensurerer noget, så pynter vi jo på virkeligheden, og så er vi ikke ærlige om, hvor voldsom virkeligheden kan være og hvor ekstreme menneskers handlinger kan være, og det filter har vi ikke lyst til at være. Vi forsøger jo netop at forstå det mørkeste mørke, og det kan vi ikke, hvis vi ikke taler om det. Men vi skal selvfølgelig altid tænke over, hvordan vi præsenterer de detaljer, som er særligt grove, siger Kristine.