Tante Grøn har fået vokseværk

En uge. Længere tid skulle der ikke til, før den nyåbnede forretning Tante Grøn på Kirketorvet fik vokseværk.

Hvad der oprindeligt var en drøm om at åbne en forretning udelukkende med second hand børnetøj, blev i begyndelsen af oktober til virkelighed for Marianne Birkemose Edwards, men det skulle vise sig, at kunderne i Gentofte ville have mere end det.

?I løbet af den første uge var efterspørgslen på second hand tøj til de voksne så stor, at vi tænkte, at vi blev nødt til at slå til?, fortæller Marianne, der har forretningen sammen med sin mand, Kim Birkemose Edwards.

Nu har det fine og brugte tøj til de mindste fået selskab af tøj til mor og far.

Konceptet for second hand forretningen er, at kunden afleverer sit tøj, som Marianne og Kim sælger videre til en aftalt pris. Fælles for tøjet er, at det skal være mærkevaretøj. Og kun det bedste af det bedste er godt nok.

?Jeg er meget kritisk med, hvad vi tager imod. Det skal være bestemte mærker. Tøjet skal være i pæn stand, må ikke lugte af kælder eller mangle en knap?, siger Marianne.

Hun fik ideen til at forhandle second hand børnetøj, da hun selv blev mor og kørte fra Næstved til Østerbro, hvor en af de første second hand forretninger af den slags lå.

?Jeg er vild med genbrugskonceptet og har altid drømt om at åbne min egen forretning med brugt børnetøj. At der nu er kommet tøj til voksne med i købet, gør det bare mere spændende?, siger Marianne, der udover at have åbnet Tante Grøn i begyndelsen af oktober er flyttet fra Næstved til Gentofte med resten af familien.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...