Internetadressen Sex.com er blevet solgt for 69 millioner kroner, ifølge et amerikansk teknologimagasin. Prisen menes at være den højeste nogensinde for et domænenavn.
Sex.com blev sat til salg i sommer, efter at den tidligere ejer gik konkurs. Selskabet Clover Holdings, der er baseret på en ø i Caribien, afgav det rekordstore bud.
Nu har en domstol i Californien godkendt buddet, skriver magasinet InformationWeek. Og derfor skifter den attraktive webadresse hænder for 13 millioner dollar, svarende til 69 millioner kroner.
Sex.com modtog bud fra 12 forskellige bydere.