Forfatteren og foredragsholderen og provokatøren Mads Christensen - manden bag de massivt sælgende Blærerøvsbøger som sætter dagsordenen for den moderne mand og al hans væsen - kan naturligvis ikke undvære sine biler. Han drøner rundt i landet i embeds medfør, men hvor mange betragter køreturen fra a til b som et nødvendigt onde, gør Mads Christensen turen til en oplevelse. For hans biler er også »legetøj«, og han ser en køretur i bil som en fornøjelse.
- Hvis jeg skal fra Holte til Ålborg kører jeg gerne i min Lotus Elise. Det er ren bil, og man kan mærke, at man kører. Det er en levende organisme. Du sidder med røven på alu-bunden, og du kører mere med røven end med hovedet. Du gør noget hele tiden, mens du kører. Du interagerer med bilen, og det er afgørende for mig. Min kone har en Volvo V70. Et rent transportmiddel. Men jeg skal mærke, at jeg kører, Jeg kan li' interaktionen, og auto-matgear - det er noget, der er i invalidebiler, forklarer Mads Christensen.
Biler med rum til sjæl og motorcykel
Vi indledte interviewet med at spørge til de biler, han har haft gennem årene. Listen, der blev indledt i 1985 med en Renault 5, er lang og krydres af vidt forskellige biler. Mads' første Triumph Spitfire fra 1970'erne satte han selv i stand (»jeg købte et topnøglesæt og malede den med rulle«), og senere kom rigtig mange biler med rigtig meget sjæl på listen. Blandt andet Fiat X1/9, flere Citroën 2 CV'ere, Alfa Romeo Spider og en 6-7 Land Rovere. Listen indeholder også noget så anti-blærerøvsagtigt som en Fiat Multipla.
- Verdens grimmeste bil, men min kone fortalte, vi skulle have børn, og så var den praktisk. Og så var der lige netop plads til en motorcykel - min Ducati 916 - bagi, når sæderne blev lagt ned, fortæller Mads Christensen.
Verdens meste økologiske bil
Mads Christen har - selvfølgelig fristes man til at sige - en Porsche. En 911'er fra '69. Han har selv sat den i stand, og gradvist er
Porschen blevet mere lækker. Den er hans hjertensbarn, men der bliver ikke puttet mere om Porschen, end at den også er et dagligt transportmiddel, som bringer skrald til kommunens skraldeplads. Mads Chrisensen kører også på skiferie i Porschen, men hvordan har han det med at sidde i en ret tørstig bil i disse »CO2-tider«?
- Min Porsche er den mest økologiske bil, der er lavet. Det kan godt være, at den bruger lidt benzin, men den har holdt siden 1969. Fejlen er, at man køber en bil, der kun holder 15 år. Den bliver fabrikeret på en svinende fabrik. Den mest økologiske bil er simpelthen den, der ikke skal produceres.
Mads Christensen betragter bilen som symbolet på fremskridt, og når man taler offentlig transport som erstatning for bilen, taler han med store ord.
- Bilen er et uundværligt stykke værktøj for en rejsende gøgler som mig, der kører 50.000-60.000 kilometer om året. Jeg vil bedre kunne undvære min computer end mine biler. Den offentlige transport i Danmark er latterlig. Jeg har prøvet at tage toget hjem til Holte, når jeg har afleveret min bil på værksted i Køge. Billetten koster 108 kroner, og jeg tænker: Hvad gør jeg her? Bilen og friheden til at kunne komme fra a til b på egne præmisser Det er den ultimative frihed.
Biler er lig med leg og glæde for Mads Christensen. Væk med bremsefor-stærkere og servostyring, så bilen bliver den tætte kontaktflade mellem fører og omgivelserne. Du skal både kunne høre og føle, så du indgår i en mærkbar interaktion med køretøjet. Han har sine meninger om biler »uden sjæl«. Biler der er skabt blot som transportmidler.
- Manden i biler af Berlingo-typen er passager i sit eget liv. Han tager ikke længere sine egne beslutninger og har solgt sin sjæl til konen, lyder det fra Mads Christensen, som sammen med racerkøreren Jason Watt er »bag rattet« i tv-kanalen 6'erens bilprogram »Gear & Lir«.
Til Gear & Lir
- I mit arbejdsliv er jeg meget ham der tøj- og modemanden Mads Christensen. I Gear & Lir har jeg for første gang fået min private passion for biler med i arbejdet. Det sjoveste ved at lave Gear & Lir har været mødet med Jason Watt, en fantastisk mand. Og så er der jo bilerne. I vinter var vi i Bahrain, hvor en oliesheik med interesse for at eje biler frem for at køre dem gav os adgang til sine biler. Blandt Ferrarier og andre skønheder fandt vi en virkelig raritet, nemlig en Lamborghini '67 LP400 SV Miura, som har tilhørt shahen af Iran, fortæller Mads Christensen, som hjemme i Danmark må nøjes med sin Porsche og Lotus og sine drømme om at eje en Ferrari.
