Jurist: Jæger uden krav på at blive renset

Thomas Rathsack vil ikke blive dømt for at videregive fortrolige oplysninger. Retten vil lægge vægt på hensynet til offentligheden, vurderer ekspert.

Thomas Rathsack vil ikke blive dømt for at videregive fortrolige oplysninger. Retten vil lægge vægt på hensynet til offentligheden, vurderer ekspert.

Efter mere end et års tænkepause har forsvaret besluttet ikke at trække forfatter og jægersoldat Thomas Rathsack i retten for at have brudt sin tavshedspligt i bogen "Jægersoldat - i krig med eliten".

Men i afgørelsen er forfatteren ikke blevet renset for beskyldningerne om at have overtrådt sin tavshedspligt, og han har heller ikke krav på en retssag for at blive renset.

Det siger formanden for Landsforeningen af forsvarsadvokater Henrik Stagetorn.

- Forsvaret siger: Vi mener, vi har en sag, men vi kan bare ikke løfte bevisbyrden. Det har ikke renset den pågældende, og han har heller ikke krav på at få en straffesag for at blive renset. Det er den risiko, man bevæger sig i, siger Henrik Stagetorn.

Forsvarets Auditørkorps begrunder afgørelsen med, at de beviser, der skal føres i sagen kan ikke fremlægges i retten af hensyn til statens sikkerhed og forholdet til fremmede magter.

- Det kan være af principielle årsager, at de bruger den begrundelse af hensyn til statens sikkerhed for, at de ikke ønsker at gennemføre en retssag. Det er mere komfortabelt, for så lukker man den videre diskussionen - og så er der ingen, der kan komme videre i, hvorfor man ikke vil føre den retssag. Men det er da klart, at det er utilfredsstillende for den pågældende, siger Henrik Stagetorn.

Henrik Stagetorn udtaler sig med det forbehold, at han ikke har læst afgørelsen fra Forsvarets Auditører.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...