Retskredsreform har været god for advokater

Ringsted: Der var ikke mange advokater i Ringsted, der var begejstrede, da regeringen besluttede at vedtage en reform af retskredsene. Dommerkontoret på Bøllingsvej blev jo nedlagt, og retssagerne skulle i højere grad foregå i Roskilde eller andre steder uden for Ringsted.

Hos Advokatfirmaet Svendsen, der 25. oktober fylder 125 år, var de heller ikke glade for reformen. Ja faktisk var Lotte Hebel Andersen en af dem, der prøvede at kæmpe imod. Men i dag ser advokaterne helt anderledes på reformen.

- Vi var rigtig nervøse, men det har vist sig at være et plus, for vi har været heldige og har fået mere arbejde på den konto, siger Brian Hebel Andersen til DAGBLADET Ringsted.

Med de større retskredse har det nemlig været helt naturligt for firmaet at brede sine aktiviteter ud. Og da retterne i højere grad har taget digitalisering til sig, betyder afstandene ikke det store. Ganske mange forhold kan klares via e-mail og telefon - faktisk er der retssager, hvor advokaterne ikke behøver være fysisk til stede, men kan nøjes med at sidde klar ved telefonen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...