Af Af Jeppe Tønsberg
I de seneste måneder er Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv flere gange blevet spurgt, hvad ordet "kulturarv" egentlig dækker - hvad er kulturarv?
Ofte mener man med kulturarv bare "gamle huse og gamle sten i landskabet". Men husene og oldtidsminderne ville i egentlig forstand være meningsløse, hvis der ikke fandtes bygningshistoriske arkivalier eller arkæologiske rapporter, som kan forklare hvorfor de er kulturarv. Derfor er arkiver også kulturarv. Men hvad så mere?
Kulturarvsstyrelsens definition
For at være sikker på at give det rigtige svar, har vi spurgt Kulturarvsstyrelsen, som må betragtes som højeste autoritet i dette spørgsmål.
Der er ikke noget, som ikke kan være kulturarv. Men der kan være tale om "spor i landskabet, genstande, monumenter, bygninger, kulturmiljøer, erindringer, skikke og arkiver", som "afspejler væsentlige træk af vores udvikling, og som er medvirkende til at være identitetsskabende for nationen eller mindre befolkningsgrupper".
Kulturarv kan altså ikke begrænses til gamle bygninger og gamle sten, men betyder snarere "kulturhistoriske værdier".
Den lokale kulturarv
Hvad kan så nævnes som kulturarv i vores område? Skikken med at sætte lys i vinduerne den 4. maj er kulturarv. Det er tab af kulturarv, når Bagergården på Lyngby Hovedgade forsvinder efter at have ligget der i 200 år. Og det er tab af kulturarv, når malerier bliver stjålet fra kommunen. Men kulturarv er også byens mange værdifulde huse og vores pragtfulde grønne områder, som heldigvis stadig er i behold og en vigtig del af vores dagligdag.