Af Jesper Glade, formand for forældrebestyrelsen på Sorgenfriskolen
"Perception is reality" siger man på engelsk og det betyder, at det man oplever er lig med den virkelighed man må forholde sig til.
Nogle gange er virkeligheden som den opleves uhyggelig og en af disse gange var i går aftes på Sorgenfri skolen - vi havde besøg af Borgmester Søren P. Rasmussen (V), Formand for Børne- og Unge Udvalget Trine Nebel Schou (R), Gruppeformand for De Konservative og medlem af Børne- og Unge Udvalget Sofia Osmani, Medlem af Børne- og Unge Udvalget Bodil Kornbek (A) samt medlem af Børne- og Unge Udvalget Morten Normann Jørgensen (F) som alle skal have stor tak for at have fundet tid til at komme til møde hos os.
Der var blandt politikerne enighed om at besparelser ville blive vanskelige at undgå - dog så Morten gerne at man i LTK satte skatten op i stedet. Nødvendigheden af besparelserne er en præmis som vi i skolebestyrelsen på Sorgenfri skolen forholder os til og vi er helt på det rene med at kommunerne mødes af krav fra staten om tilbageholdenhed.
Både forældrene i salen, bestyrelsen og Bodil Kornbek pegede på mulige besparelser bl.a. nævntes den kraftige udvidelse af forvaltningens ledelsessekretariat flere gange som et eksempel på en underlig disposition i sparetider og vi bragte også borgmesterens reservation af 45 mio. kr. til LTK som sportsby på banen - disse blev af borgmesteren afvist som utilstrækkelige og kortsigtede og det virkede som om at man fra den kant havde besluttet sig for at besparelserne skulle finde sted på specialområdet ? selvom jeg inderligt håber at have misforstået signalerne!
Det en lidt skræmmende oplevelse at høre udmeldingerne fra borgmesteren og udvalgsformanden - disse meldinger bar i nogen grad præg af en grundlæggende negativ holdning til specialområdet og desuden virkede det som om at borgmesteren ikke rigtigt troede på, at de ca. 5 % af kommunens skoleelever som modtager specialundervisning rent faktisk har et reelt behov udover hvad der kan klares ved at ansætte en håndfuld "radiatorpædagoger" på skolerne i normalområdet - det er nemlig indholdet af det fine ord inklusion.
Man vil skære ca. 10 % af budgettet på specialområdet og så føre halvdelen af denne besparelse tilbage som ekstra ressourcer på normalområdet d.v.s. ca. 5 mio. kr. til støttetimer - der er 10 folkeskoler i LTK og eleverne som skal have støttetimerne er fordelt på alle klassetrin - et simpelt regnestykke vil vise at der næppe vil blive mange timer per elev med behov.
Vi prøvede også med argumenter som at Sorgenfri skolen rent faktisk er en billig løsning for kommunen, da vi ved at samle elever med særlige behov opnår nogle stordriftsfordele og som arbejdsplads er i stand til at tiltrække specialiserede lærere og pædagoger - og dermed er i stand til rent faktisk også at bidrage positivt til kommunens fremtidige kassebeholdning, da vi med vores gode resultater producerer skatteborgere - fremtiden vil vise om vi kan blive ved med det.
Det andet store emne var naturligvis de massive besparelser på SFO/klub ordningen på Sorgenfri som vil betyde at vores børn ikke har noget reelt tilbud efter skole - de forringelser der er lagt op til vil betyde at der ikke vil blive mange medarbejdere tilbage til at passe vores børn og spørgsmålet er så om de der får lov at blive tilbage har lyst til at være der - dette emne valgte borgmesteren og udvalgsformanden at forholde sig mere eller mindre passivt til.
Bodil, Sofia og Morten gav alle udtryk for at de besparelser, der er lagt op til i forvaltningens sparekatalog er alt for voldsomme og gav udtryk for at de ville arbejde for at området ikke ville blive ramt så hårdt - borgmesteren og udvalgsformanden var ikke rigtigt villige til at give hverken indrømmelser eller garantier.
Jeg tror ikke at borgmesteren eller udvalgsformanden er onde mennesker, men man gik nu alligevel fra mødet i går med en fornemmelse af at de ikke vil specialområdet det bedste - og dermed er vi tilbage til begyndelsen: "Perception is reality".