Piger utrygge ved nøgen mand

Feddet: En 14-årig pige ringede tirsdag eftermiddag til politiet og fortalte, at hun og en veninde havde ligget og solet sig på stranden ved campingpladsen på Feddet, og i nærheden havde været en nøgen mand, som de følte sig overbegloet af. Det skriver DAGBLADET.

Da de gik til deres cykler for at køre fra stedet, fulgte han efter, og det gjorde dem noget utrygge, men han sagde ikke noget og blev da også pænt stående, da de forsvandt.

Alligevel kontaktede den 14-årige politiet med, hvad der ikke var en anmeldelse, det bliver beskrevet som en episode i politirapporten - og der fortæller hun også, at han var 40 til 50 år, spinkel af bygnging, 185 cm høj og med lyst hår.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...