Ringsted: Det bliver 4., 5. og 6. august 2011, der næste gang bliver Ringsted Festival.
Datoerne er netop blevet meldt ud, og det interessante ved den placering i kalenderen er, at den lokale festival dermed ikke falder sammen med Skanderborg Festival.
- Jeg kunne godt tænke mig at ligge ugen før Skanderborg. Der er ikke mange andre festivaler i den weekend. så jeg har lettere ved at få de rigtige bands, forklarer festivalens direktør, Anders Sørensen til DAGBLADET Ringsted.
Han er allerede ved at booke de første bands til næste års festival, og billetsalget er også begyndt på www.billetkompagniet.dk. Ligesom sidste år sælger han 1000 billetter til en særlig lav pris, og det tilbud blev sidste år udsolgt på bare fire dage.
